Kurt Thyboe Generator

327.785 visninger | 97 citater
Hvad så, champ?

Dette er at betragte som den ultimative Kurt Thyboe tribute! Svælg i sjove citater og herlige replikker fra boksekommentatorernes absolutte stormester, svulstighedens superchamp numero uno, Kuuuuuuuuurt Thyyyyyyyyyyyyyboe (skrevet med en overbevisende Michael Buffer-kvalitet)...

..Mogens er som en flagrende mosquito..
-
om Mogens Palle

 

Historien bag
Skulle du på noget tidspunkt drage autenciteten af disse replikker i tvivl - og det vil du uundgåeligt komme til, grundet deres grødede, flosklede og prætentiøse karakter - kan jeg forsikre dig, at de er 100% sande. De er nemlig indsamlet real-time af min fætter Martin Mez Damsbo og jeg under mangt en fornøjelig time tilbragt i Kurt Thyboes behagelige selskab ved Ringside, TV3s fortræffelige boksemagasin (lige indtil de skiftede supersnøvler og bokse-altvidende Ove Ovesen ud med nasale, ukarismatiske porcelænsnæse og tidligere champ Gert Bo Jacobsen).
Det var i de gode, gamle dage, hvor politisk korrekthed var et bandeord. Det var dengang, stormesteren fungerede som storrygende, whiskydrikkende boksekommentator iført sort jakkesæt med sort skjorte og hvidt læderslips under TV3s Ringside.